"Før skolebørn"

Hune Naturbørnehave

Tryghed -Nærværende voksne -Plads til forskellighed - Det enkelte barn - Venskab - Retfærdig konflikt løsning

I Hune Naturbørnehave har I forældre et valg ang. hvornår jeres skoleparate barn skal begynde skolegangen.

 

Vi tilbyder nemlig, at barnet kan blive i børnehaven frem til august, hvor den lovpligtige skolestart begynder.

 

Vi mener, at barnets udvikling trives bedst uden for mange skift. Da der stilles store krav tidligere og tidligere til det enkle barn og gruppen, er det vigtig, at barnet får al den tid til at udvikle sig gennem leg, da vi ser det som barnets udviklingsredskab.

 

Det er ikke kun den intellektuelle udvikling, der skal være skoleparat, men også den følelsesmæssige, motoriske, den sociale forståelse for, at gruppen er en del af mig og jeg er en del af gruppen.

 

Alle de ting skal man begynde at have fat på inden skole, og som vi ser det, er det ikke optimalt med for mange skift netop i den tid.

 

Den personlige udvikling er den 5-6 årige i denne alder ved at få styr på. Jeg er et individuelt menneske med en tillært kunnen og evne til at klare mig selv, og i den tid kan selv en uge/måned gøre en kæmpe forskel på, om barnet er parat til at slippe de mere trygge rammer i børnehaven, hvor den frie leg stadig er det bærende udviklingsredskab, og nærvær og tryghed er rammerne for udvikling, til at skulle videre til større krav i skole/sfo, sidde stille i længere perioder, større intellektuelle -og individuelle krav, stor socialforståelse, større grupper, færre voksne og time opdelte dage.

 

Der vil blive etableret skolegruppe fra april til august med forskellige udfordringer målrettet mod skole/sfo krav, eks. sidde stille, koncentration, opmærksomhed, fortælle, spisegruppe med selvstyring og selvhjulpenhed.

 

Vi besøger den skole, I har valgt til jeres barn, og vi giver "skolegruppen" særlige oplevelser/ aktiviteter.

Hune NaturBørnehave hunenatur@gmail.com